Hanne Barlach

Hanne Barlach

Autoriseret klinisk psykolog

Hanne er uddannet Cand. Psych. fra Århus Universitet, autoriseret af Dansk Psykolognævn autoriseret af dansk psykolognævn med ret til at bære titlen klinisk psykolog og medlem af Dansk Psykolog Forening.

I terapien lægger Hanne vægt på at møde klienten med åbenhed, nærvær og respekt med henblik på at skabe en tryg relation, der kan danne udgangspunkt for samarbejdet om at undersøge og behandle klientens problemstillinger.

Hanne har særlig viden og erfaring med behandling af belastningsreaktioner, stress, angst, depression, lavt selvværd, sorg, og livskriser og problematikker forårsaget af en opvækst med omsorgssvigt.

Hanne har 28 års erfaring som psykolog og trækker derudover på erfaringer fra eget levet liv.

Hanne har desuden mange års erfaring i arbejde med børn med autismespektrumforstyrrelse (ASF) og deres forældre, særligt med fokus på forståelse af autisme, udviklingsunderstøttelse af barnet, og håndtering af familiens hverdag.

Der ydes tilskud fra Sygeforsikringen Danmark efter gældende regler ved konsultationer hos Hanne. Hanne tager ikke klienter henvist fra egen læge.