
Udredning for ASF og ADHD/ADD
Gennem mange år har vi mødt klienter, som efter afsluttet udredning hos en psykiater har fundet det ærgerligt, at de ikke har haft mulighed for at fortsætte et samtaleforløb i den samme trygge ramme, hvor udredningen fandt sted.
Hos Tidens Psykologer har vi derfor – i et tæt samarbejde med speciallæge i psykiatri Jonas Linneke – skabt et sammenhængende udredningsforløb. Vores model forener solid psykiatrisk speciallægefaglighed med en nærværende og lokal forankring i Odense.
Det sikrer, at du efter endt udredning kan fortsætte dit terapeutiske forløb hos præcis den samme psykolog, som har fulgt dig igennem testningen.
Speciallægefaglig kvalitet i ryggen
Den psykiatriske del af forløbet varetages af Jonas Linneke (eller én af hans erfarne psykiatriske kolleger) i Charlottenlund. Jonas er speciallæge og tidligere overlæge ved ADHD- og Autisme-ambulatoriet på Psykiatrisk Center Glostrup og har mange års erfaring med diagnostik og behandling på området.
Den indledende samtale/screening foregår face-to-face hos psykiateren.
Grundig testning hos Tidens Psykologer
Selve testningen varetages her i Odense af autoriseret psykolog Kamilla Turgeman eller Caspar Fischer, alt afhængigt af om det primære fokus ligger inden for autisme (ASF) eller ADHD/ADD.
Både psykiater og psykolog anvender udelukkende tidssvarende, godkendte og videnskabeligt funderede testredskaber.
Praktisk information
Målgruppe: Vi udreder unge og voksne for ASF og ADHD/ADD (fra 15 år og op).
Priser & ventetid: For yderligere oplysninger eller spørgsmål om opstart, priser og ventetid, kan du kontakte klinikken direkte på telefon 22 10 22 22 eller e-mail info@tidenspsykologer.dk.






